7 daglige gode råd.
7 daglige gode råd.
Du gør ikke altid det, der er bedst for dig, selvom du sikkert ved alt om, hvad du bør gøre. Alligevel er det svært og du bestemmer dig for, at i morgen begynder du at leve sundere, dyrke mere motion osv. osv. Du vil virkelig rigtig gerne og har de bedste intentioner – alligevel smutter den ofte. Ønsket er der helt sikkert, men desværre er viljestyrken til at opfylde ønsket indimellem knapt så stærkt. Jeg har skrevet 7 daglige lette gode råd til dig. Prøv at følge disse ”daglige aktiviteter” 2 uger i træk, og mærk hvordan du får det.
1. Sov med åbent vindue om natten:
Hvis du skulle føle, at det er for koldt, så læg en ekstra dune/tæppe over dig. Når du sover ånder du giftstoffer og kuldioxid ud fra lungerne. I et lukket rum vil du indånde giftstofferne igen. Den friske luft fra det åbne vindue vil gøre, at du afgiftes, mens du sover og du vil vågne om morgenen og være frisk.
2. Stræk kroppen i et minut inden sengetid og om morgen:
Stræk dig blidt og behageligt – ned til gulvet, op mod loftet og til siderne. Når du strækker kroppen helt igennem, vil du opleve en roligere og dybere søvn, og du vil om morgenen komme hurtigere i gang.
3. Tag seks dybe vejrtrækninger eller lav veksel åndedrættet,
gerne inden du går i seng, når du vågner og i løbet af dagen. Det er altid en god ide at rette fokus på dit åndedræt, inden du går i seng, så sover du bedre. Om morgen trækker vejret dybt nogle gange, som det første du gør, når du slår øjnene, det vil sætte gang i blodcirkulationen og vække kroppen på en helt blid måde. Hvis du har en hektisk dag, vil 6 gange med veksel åndedrættet i løbet af dagen, gøre dig mere afslappet.
4. Drik et glas vand, når du vågner.
Et glas vand straks om morgen vil hjælpe med at udskylle eventuelle madrester, der hænger ved mavehinden og fordøjelseskanalen. Vil du udrense yderligere og samtidig styrke dit immunforsvar så tilsæt vandet en presset citron og evt. lidt frisk hakket ingefær. Desuden er det godt at drikke et glas vand ca. 10 min. før hvert måltid og ikke under måltidet, da dette vil forstyrre fordøjelsen af maden. Et enkelt glas vand før spisetid vil give den nødvendige væske, så du undgår at være tørstig under måltidet.
5. Gå en tur på minimum 20 min. hver dag.
Gå rask til, så hjertet virkelig pumper. Hjertet er kroppens vigtigste muskel, og det skal have motion hver dag. Den daglige gåtur vil give din hud en friskere kulør, dine øjne vil blive klarere, din fordøjelse vil blive bedre, du vil tænke klarere og i det hele taget vil den daglige spadseretur give mange uventede fordele.
6. Brug 5 min. eller mere hver dag på at fokusere på dit indre.
Det er vigtigt at bruge mindst 5 min. hver dag, alene et roligt helt uforstyrret sted, hvor du sidder med lukkede øjne og retter opmærksomheden på ”det der er inden i dig”. Luk af for verden udenfor og fokuser på din indre verden, det vil styrke dig og gøre dig meget mere bevidst om din identitet, dine behov og mål. Træk vejret dybt - ånd kærlighed ind og negativitet ud. Intet af det du gør for dig selv, vil gøre dig mere glad end den rolige tid, du tilbringer alene med dig selv.
7. Massage af dine ører.
Start hver morgen med at give dine ører massage. Du vil vække alle akupunktur punkterne i øret med de lette tryk og dette vil sætte gang i energistrømmen i hele kroppen og gøre dig mere frisk.
Held og lykke med disse 7 daglige gode råd.